Velgørenhedskoncerten hedder

Velgørenhedskoncerten hedder "Love Story", som er deres fulde udfoldelse af kærlighed til hinanden.

Koncert for Musikskolen

Torsdag 16. december bliver Sløjfen fyldt af store stemmer til fordel for Favrskov Musikskole

Af
Anne-Mette Laursen

musik Den danske sopran Helle Gössler Christensen er født og opvokset i Lyngå, Hadsten, og er et af Danmarks mest lovende unge sangtalenter. Hun vil sammen sin mand, den verdenskendte tenor Dominique Moralez, synge til en velgørenhedskoncert for Favrskov Musikskole i Sløjfen torsdag den 16. december klokken 19.30. Både ny og velkendt musik vil blive sunget, blandt andet fra Den Glade Enke, Carmen, La Traviata samt kendte Juleklassikere.

Musikalsk støtte

Et hundrede procent af midlerne fra billetsalget vil gå direkte til Favrskov Musikskole, med den hensigt at give børn og unge mulighed for at søge støtte til deltagerbetalingen for musikskoleundervisningen. Gössler og Moralez har fremtidige planer om at etablere et langsigtet givende program i Favrskov Kommune, som støtter udøvende kunstarter samt kunst- og musikuddannelser.

Nu til Hadsten

Helle Gössler Christensen og Dominique Moralez har indtil nu haft bopæl i Paris, men flytter basen til Hadsten i det nye år. For nylig optrådte parret i Familie Journalen, hvor der nævnes, at de har donereret deres tid og talent som en bryllupsgave til Favrskov.

Berejst par

Gössler og Moralez har i november været på turné i Asien med "Love Story" til støtte for SOS børnebyerne, og de står samme med mange velgørende organisationer i motiveringen af og omsorg for børn i hele verden. Gössler og Moralez er d. 16. december i selskab med gæstekunstnerne Anne Lise Quorning, Helene Bak, Mette Lund Korsgaard, Dorte Mørup Tagmose, Jori Chisholm og Sigrid Hjelm Kongshøj.

Publiceret 01 December 2010 03:00