Maleri af John Sørensen, Østergade i Hinnerup.

Maleri af John Sørensen, Østergade i Hinnerup.

Lokal refleksion i Hinnerup

Af
Erling Baastrup

Frem til 10. februar udstiller John Sørensen, Hinnerup, billeder i Kulturhuset under titlen ”Refleksion”.
”Jeg har altid beskæftiget mig med billeder og er uddannet billedkunstlærer. Jeg har aldrig udstillet offentligt, men har nu lyst til at møde beskueren og se, om andre end jeg selv kan bruge billederne til noget,” fortæller John Sørensen og fortsætter:
”Jeg er optaget af spejling i tid og rum, drivkraft og eksistens i bred forstand.
Med titlen refleksion forsøger jeg at finde en fælles dækkende betegnelse for mine billeder. Titlen kan forstås som noget der sker i lys og rum, som noget der sker som reaktion på noget andet eller som en undren og forholden sig.”

Publiceret 05 January 2011 06:00