Helle og Dominique.

Helle og Dominique.

Nytårskoncert i Lyngå kirke

Af
Erling Baastrup

Lørdag 15. januar kl. 15.30 er fire lokale sangere på hjemmebane i Lyngå: Helle Gössler Morales (sopran), Anne Lise Quorning (sopran), Dominique Morales (tenor), Jesper Brun-Jensen (bas) og pianist Jan Ole Christiansen.
Der bydes på solo, duet, kvartet – alt sammen mere eller mindre kendte sange og arier fra opera, operette og musical-verdenen. Deltagerne skal også ha’ en lille smagsprøve fra Helle og Dominiques ”Lovestory”.
Helle og Dominique har nu fået adresse i Lyngå, og organist Anne Lise Quorning siger: ”Vi vil gerne byde det nybagte brudepar velkommen i vore sogne og samtidig vise lokalbefolkningen, hvem det nu er, vores Helle har sagt ”ja” til, og om han overhovedet kan synge? En del besøgte jo ”Sløjfen”, Hadsten, 16. december, men jer, der ikke nåede derind, kan nu få chancen for at høre og se – alle er velkomne! Der er fri entré til koncerten, men denne eftermiddag samler vi ind i kirkebøssen til Ungdoms-kor-arbejdet ved vore tre kirker.”
Efter koncerten bydes på et lille glas champagne i våbenhuset.

Publiceret 09 January 2011 09:00