Favrskov Revyen spiller i år tre gange. Her fra sidste år.

Favrskov Revyen spiller i år tre gange. Her fra sidste år.

Sløjfen i kultur-humør

Der er gengangere, og der er nyheder, når vi ser på kulturtilbuddene i biblioteket og i Sløjfen i Hadsten

Af
Erling Baastrup

Kurser, udstillinger, børneaktiviteter er der mange af i programmet for foråret, når vi snakker tilbud i Hadsten. Vi ser lidt på musikken og foredrag.

Frokostjazz og slagerparade

Lørdag kl. 12.00 går den swingende frokostjazz i gang. Det sker 5. februar med Don Kirk, 5. marts med Sydband og 9. april med Fionia Jazzband.
En gammel kending i Sløjfen er også Slagerparaden. I år er det 27. februar, og som sædvanligt er det sidste stop på turnéen. Med er i år Kirsten Siggaard, Keld & Hilda, Dario og Louise Espersen. Ny på holdet er altså Kirsten Siggaard, mens Louise Espersen og så var med sidste år med sine Gitte Hænning-numre.
”Operakor i festlige rammer” er titlen, når Sløjfen 6. marts besøges af Lystrup- og Todbjerg-Mejlby koret.
Igen i år er der ”Klassisk på en tirsdag” 3. maj og 24. maj. Her prøver de kommende stjerner sig af over for et publikum.

Slagerparaden sluttede også sidste år i Hadsten.

Slagerparaden sluttede også sidste år i Hadsten.

Die Herren og Favrskov revyen

12. marts byder Lions på Irsk Aften, mens U2-kopibandet Die Herren (fra Danmark) spiller op 19. marts.
Tre forestillinger bliver det til for Favrskov Revyen fra 6. til 8. marts.

Mand eller tøs?

I februar, nemlig den 10., kan man finde ud af, hvor meget mand man egentlig er. En række kendte danskere giver deres svar, og med Jeppe Søe som ordstyrer kan publikum byde ind med spørgsmål og kommentarer.
Helt ekstremt bliver det onsdag 2. marts, hvor ekstrem-løberen Lars Vesterby kommer og fortæller om motivation og forberedelser til verdens hårdeste løb.

null

Publiceret 12 January 2011 07:30