Skjød har jo i forvejen deres egen Skjødser. Nu bliver der mulighed for mere kunst i landsbyrummet.

Skjød har jo i forvejen deres egen Skjødser. Nu bliver der mulighed for mere kunst i landsbyrummet.

Kunst ud i Laurbjerg og Skjød

To landsbyer får nu lov at få en kunstindsprøjtning. Tidligere er Skjoldelev og Lyngå løbet af med ”Kunsten ud i Landsbyerne”

Af
Erling Baastrup

”Vi har torsdag holdt møde i Kunstudvalget, hvor de fire landsbyer, der har sendt os en ansøgning, blev vendt og drejet. De fire landsbyer er Voldum, Laurbjerg, Haldum og Skjød. Hadbjerg, Granslev og Voldby har af forskellige årsager valgt at trække deres kandidatur tilbage. Det har vi stor respekt for i Kunstudvalget,” fortæller koordinator Peter Winding og fortsætter: ”Det er mig en glæde at meddele, at et enigt Kunstudvalg har udvalgt Laurbjerg og Skjød som de to landsbyer, som vi gerne vil samarbejde med omkring Kunsten ud i Landsbyerne 2.0. Vi har stor tiltro til, at Kunsten ud i Landsbyerne kan give et boost til disse to landsbyer. Vi har i vores arbejde haft fokus på både processen og på geografien, og denne gang er vi således flyttet mod vest.”
Næste skridt bliver at etablere to Kunstgrupper i de to landsbyer. Kunstgrupperne vil komme til at bestå af interesserede og frivillige landsbyboere.  Deres opgave bliver i første gang at vælge en kunstner ud blandt de forhåbentlig mange ansøgere, som Kunstudvalget får lidt senere på foråret. Senere følger det egentlige samarbejde om kunsten.

Der kommer også mere kunst til Laurbjerg. Og de er begyndt at øve sig på at lave modeller.

Der kommer også mere kunst til Laurbjerg. Og de er begyndt at øve sig på at lave modeller.

Publiceret 14 January 2011 11:31