Det handler om Benny Andersen i Voldby på søndag.

Det handler om Benny Andersen i Voldby på søndag.

Sognedag i Voldby om Benny Andersen

Af
Erling Baastrup

Søndag 23. januar  kl. 13.30 holdes sognedag om forfatteren Benny Andersen i Voldby kirke og forsamlingshus
Forfatteren  hører takket være sine sproglige og livsbekræftende underfundigheder absolut til i toppen af den folkelige sangskat og digtning i Danmark, men er der også noget evangelisk i det livssyn, i den menneske- og verdensforståelse, som digtene afspejler.  Det mener Søren Lodberg Hvas, der indtil for et år siden var biskop i Aalborg og dermed føjer sig til bisperækken (bl.a. Kjeld Holm og Jan Lindhardt), som igennem årene har gæstet Voldby ved den årlige sognedag i begyndelsen af et nyt år. Søren Lodberg Hvas vil uddybe sit standpunkt i foredraget ”Livssyn og verdenssyn i Benny Andersens digtning” i Voldby Forsamlingshus. Sognedagen begynder dog traditionen tro med gudstjeneste i Voldby Kirke kl. 13.30 ved Lodberg Hvas. Derefter nydes et dejlig kaffebord, inden Hvas får ordet om Benny Andersen.


Publiceret 16 January 2011 11:00