Bog-Bingo med præmie i Hadsten

Af
Erling Baastrup

Så er ny-klassikeren litterær bingo tilbage! I de mørke efterårsmåneder har personalet på Hadsten Bibliotek fundet frem til 90 nye litterære spørgsmål, og netop nu er bingopladerne, hvor tallene er skiftet ud med svarene på de 90 spørgsmål, under udarbejdelse. Spørgsmålene falder inden for både børnelitteratur, krimigenren, nye titler og klassikere, så Hadsten Bibliotek tør godt garantere, at alle kender svarene på i hvert fald en del af spørgsmålene. Så har du lyst til at teste din boglige viden, så mød op i Café Sløjfen tirsdag 1. februar kl. 19.30. Og hvis du er heldig – og dygtig – kan du gå hjem med en præmie. Billetter kan købes i forsalg på kommunens fire biblioteker eller www.favrskovbilletten.dk, eller ved døren på dagen. Billetter koster 50 kr. pr. stk., og er inklusiv bingoplade, kaffe/te og småkager.

Publiceret 23 January 2011 08:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus