Billedkunstneren Line Frøslev er klar med pensel og meget andet.

Billedkunstneren Line Frøslev er klar med pensel og meget andet.

Kulturskole med dans, teater og billeder

Favrskov Musikskole lancerer i foråret 2011 en række spændende undervisningstilbud, som en del af projektet ”Kultur på tværs – forsøg med Kulturskoler i Østjylland”, under Den regionale Kulturaftale, Kulturring Østjylland.

Af
Erling Baastrup

Det bliver i kulturhusene og i skolerne i Favrskov, man her i foråret kan møde ny tilbud, der alle kan puttes ind under hatten. En kulturskole.

Eventyrligt teater

I Hadsten og Ulstrup er der Eventyrligt Teater for drenge og piger i 2.-5. klasse. På holdet skal eventyrene laves til teater, for teater er eventyrligt. Det foregår 12 uger om tirsdage kl. 15.30-17.00 i samlingssalen på Ulstrup Skole med start 22. februar. På mandage kl. 15.00-16.30 foregår det samme i festsalen på Hadsten Skole. Underviser er skuespiller Tine Høst.

Det er Favrskov Musikskole, der lancerer det nye tiltag. Her musikskoleleder Mette Sandahl.

Det er Favrskov Musikskole, der lancerer det nye tiltag. Her musikskoleleder Mette Sandahl.

Billedkunst

Man kan prøve kræfter med sin indre billedkunstner i Mal, Mal, Mal, som foregår i Hinnerup for børn i 4.-7. klasse. Her vil deltagerne eksperimentere og arbejde med maleri på mange forskellige måder. Både de traditionelle og de helt anderledes. Kan man fx male med en bold eller bruge en flaske som lærred? Dette hold kører 12 onsdage kl. 17.45-19.15 på Rønbækskolen i Hinnerup. Starten 23. februar. Billedkunstner Line Frøslev underviser.

Hip hop i Hadsten

Som noget helt nyt vil der være mulighed for at danse til seje Hip Hop rytmer i Hadsten, hvis man går i 3.-6. klasse.
På dette hold vil man lære en masse seje trin og bevægelser til fed musik, have det sjovt og afprøve de forskellige grundtrin og former indenfor hip hop dansen. 12 tirsdag kl. 16.00-17.30 i Lilleå-salen i Sløjfen i Hadsten. Starter først 15. marts. Rebecca Neromante er danseinstruktør.

Kreative værksteder for familien

herudover inviterer kulturskolen på Kreative Værksted til fælles billedkunst-oplevelser for børn fra 6 år sammen med deres voksne. Værkstederne foregår tre lørdage fra kl. 10-15 i Hammel og Hadsten.
Alfer, engle og dragemænd er temaet 26. februar i InSide i Hammel.
Magiske masker står på programmet 26. marts i Sløjfen i Hadsten
Sofastykker skal der også laves. Det er også I InSide I Hammel lørdag 9. april.

Publiceret 26 January 2011 08:00