Jacob Fisher har modtaget tre store jazz-priser.

Jacob Fisher har modtaget tre store jazz-priser.

Jazz i Uhresalen

Jakob Fisher og Nikolaj Hess spiller sammen ved særlige lejligheder. En sådan kommer i Hinnerup

Af
Erling Baastrup

Fredag 25. marts kl. 19.30 er der mulighed for at høre to af dansk jazz' dygtigste musikere til en koncert omkring borde på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus.
Guitaristen Jacob Fischer er både en af de travleste og mest anmelderroste jazzmusikere i Danmark. Han medvirker på over 100 cd-er og har spillet med de bedste inden- og udenlanske musikere. Ikke mindst hans 15 år i violinlegenden Svend Asmussens kvartet har gjort ham kendt uden for snævre jazzkredse. Han har som den eneste modtaget de tre store jazz priser : Ben Webster prisen, JASA prisen og Palæ prisen. Jacob Fisher udgav i 2010 CD'en Blues.
Pianisten Nikolaj Hess deler sin tid mellem New York og Danmark. Han har spillet i ind- og udland med mange store navne. Desuden komponerer han selv, og har lavet filmmusik til Zentropa og Danmarks Radio. Nicolaj Hess har tidligere spillet i Uhresalen til koncerter sammen med Etta Cameron og Caroline Henderson.

Nicolaj Hess har tidligere spillet i Hinnerup.

Nicolaj Hess har tidligere spillet i Hinnerup.

Publiceret 13 March 2011 08:00