Erik Grip kommer til Hadsten 8. maj

Erik Grip kommer til Hadsten 8. maj

Erik Grip kommer til Hadsten

Erik Grip synger, spiller og fortæller. Han akkompagneres af pianisten Henrik Gunde

Erik Grip har aldrig stået stille. Igennem snart fem årtier har den kompromisløse trubadur konstant flyttet sig rundt i et landskab, hvor kravet alle dage har været, at det som det mindste skal være åbent. Åbent for nye muligheder, nye veje og nye erkendelser. Med sin Grundtvig-plade fra 1983 opnåede den nu 63-årige Grip stjernestatus, og da han senere føjede ”Åbent landskab” til repertoiret, blev han stort set hvermandseje.

Vandringsmanden

Velkommen i den grønne lund og Rose skal vi danse sang Grip for snart mange år siden og inviterede os dengang, som nu, ud på en livslang rejse ind i det på en gang underskønne, underfundige og uomgængelige ved det nøgne, det sande, og til tider næsten ubegribeligt store kærlighedsbudskab, han aldrig er holdt op med at kredse om. Erik Grip kommer til Hadsten. Søndag 8. maj kl. 14:00 i Kulturhuset Sløjfen.

Publiceret 28 April 2011 07:00