Søren Bødker Madsen, Ulrik Holmstrup, Gro Budtz og Per Wium. Sidstnævnte er Beatlesekspert og har været med i de ti udsendelser bl.a. som fortæller.

Søren Bødker Madsen, Ulrik Holmstrup, Gro Budtz og Per Wium. Sidstnævnte er Beatlesekspert og har været med i de ti udsendelser bl.a. som fortæller.

Beatles Forever Live i Røgen

Næste Café i Røgen Forsamlingshus handler om Beatles – med lokalt tilsnit.

Af
Erling Baastrup

Når Røgen Forsamlingshus onsdag 20. februar slår dørene op for næste café, så er den lidt speciel.
Titlen er Beatles Forever Live. Den har spillet med stor succes i bl.a. Helsingør Teater i Den Gamle By.
Og så har to af personerne lokale rødder.

Madsen og Holmstrup

Stor ros har der været til de ti udsendelser, som DR har lavet under titlen "Beatles Forever" i anledning af udgivelsen af den første Beatles-plade. Bag serien står Ulrik Holmstrup, der i mange år har produceret dokumentarudsendelser.

En af de faste medvirkende er guitarist Søren Bødker Madsen. De to Hammel-drenge med efternavnene Holmstrup og Madsen er vokset op i Hammel. Navnene kan ikke skjule de fædrene ophav, nemlig Olaf Holmstrup og Alf Madsen, der begge har været velkendte lærere i Hammel. Ikke mindst på den gamle Hammel Realskole.

Live-koncerter

Med baggrund i de ti udsendelser er der opstået en live-udgave. De medvirkende er de to fra serien, nemlig guitaristen Søren Bødker Madsen og sangerinden Karoline Gro Budtz. De to udgør tilsammen duoen "The Blackbirds", som har hjemsted i Århus.

Med på en lytter

Har man lyst til en lille smagsprøve på "Here Comes the Sun", "Love Me Do", "Norwegian Wood" eller et af de andre udødelige Beatles-hits, kan man klikke ind på DR's hjemmeside under: "Beatles Forever".

null

Publiceret 28 January 2013 11:00