Klumme:

Spørgsmålet er, hvad spørgsmålet gør

Oftest er det meget bedre, at vi lader udråbstegnene erstatte af spørgsmålstegn

Af
Michael Jensen, Hadsten.

Direktør i Colea Consult

klumme Ind imellem oplever jeg det lidt i ledelsesverdenen som om, vi alle skal vise, hvor kloge vi, hvor meget vi har præsteret, og hvor meget vi har tjent.

Men oftest, når det handler om ledelse af mennesker og ikke mindst udvikling og forløsning af deres potentialer, er det meget bedre, at vi lader udråbstegnene erstatte af spørgsmålstegn.

For imidlertid at kunne gøre det ordentligt, ville vi alle have godt af en indsigt i den sokratiske metodes forskellige typer af spørgsmål, der hver især gør noget forskelligt.

Her kommer en kort beskrivelse af de seks typer af spørgsmål, og de vil så hver især blive uddybet i senere nyhedsbreve:

1. Spørgsmål, der skaber afklaring, f.eks. 'Hvad får dig til at sige sådan?'

2. Spørgsmål, der inviterer til refleksion eller evaluering, f.eks. 'Hvad betyder det her?'

3. Spørgsmål, der nødvendiggør begrundelse eller fremførelse af bevis, f.eks. 'Har du et eksempel fra tidligere?'

4. Spørgsmål, der handler om perspektiv, f.eks. "Er der en anden måde at fortolke disse kendsgerninger på?'

5. Spørgsmål, der inviterer til konsekvensberegning, f.eks. 'Hvad er konsekvenserne af dette valg?'

6. Spørgsmål, der retter sig mod spørgsmålet, f.eks. 'Hvor vil du hen med denne undersøgelse?'

Spørgsmål er, især i ledelse, uendeligt meget vigtigere end svar, så styrk evnen til at stille de rigtige spørgsmål og nå nye højder som leder!

Publiceret 07 January 2020 06:00