Verdens lys

Nogle af de bedste danske vintersange handler om kyndelmisse. Det har især Steen Steensen Blicher og Jeppe Aakjær skrevet om.

Af
Jane Vig Fanø

sognepræst i Søften og Foldby

Vi sang morgensang på den skole, jeg gik som barn. Hver eneste morgen. Og på denne tid af året sang vi ofte den om Kjørmes-Knud. Jeg troede, at det var en mand med et flot tilnavn. For det lyder da lidt pompøst med 'Kjørmes-Knud', som først kommer, når kålen ligger, tjørnen stikker og sneen bliver spiddet på piggene. Jeg tror næsten, at jeg blev lidt skuffet, da det (for ikke så længe siden) gik op for mig, at der ikke var tale om en person, men om en forkortet eller dialektal udgave af Kyndelmisse-Knude, som simpelthen bare betegner den samling af stjerner på Mælkevejen, som er meget tydelig på denne tid af året, og som derfor signalerer vinterens hårdhed - ”Kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård”.

Nu har denne vinter hverken været hvas eller hård, men det er en helt anden snak.

For at blive ved kyndelmisse, så fejrer vi kirkelig set to ting. For det første at Maria igen blev ren 40 dage efter fødslen af Jesus. Derfor falder kyndelmisse altid den 2. februar. Og for det andet indviede man på denne dag de lys, der skulle bruges i kirken det følgende år – deraf også det latinske navn: Missa Candelarum; Lysenes Messe; Kyndelmisse.

Mere folkelig set har kyndelmisse fra gammel tid været betragtet som vinterens midte, fordi vinteren gik fra 1. november til 1. maj.

Nogle af de bedste danske vintersange handler om kyndelmisse. Det har især Steen Steensen Blicher og Jeppe Aakjær skrevet om. De har skrevet om en tid, hvor vinteren ofte var både hvas og hård, og hvor man, i modsætning til de seneste år, oplevede at sneflokkene kom vrimlende. Det er fra dem, vi kender Kjørmes-Knud og ved, at kyndelmisse slår sin knude. Det er fra dem, vi kender vigtigheden af at huske på, at vi kun er halvvejs. Dengang var det vigtigt, at der stadig var halvdelen af forrådet tilbage, så der var nok, til de nye afgrøder kom frem.

I dag er det noget andet, der er vigtigt. For markens afgrøder kan vi jo bare hente i supermarkedet, når det passer os. Men vi fejrer alligevel kyndelmisse. Vi fejrer, at vi nu er halvvejs gennem vinteren. Længslen efter lyset og varmen og foråret er stærk i denne tid, og gælder nok de fleste af os. Men heldigvis, så er det også det, som vi begynder at fornemme nu; for de lyse timer ER blevet flere. Dagene ER blevet længere. Lyset ER på vej.

Og det er kyndelmisse stadig et udtryk for - glæde over lyset: alle lys; solens lys, dagens lys, livets lys, men først og fremmest Guds lys i Jesus.

Lyset er et stærkt kristent symbol. Vi hører om det helt fra begyndelsen; at Gud skabte lyset, som det allerførste. Vi hører, at Jesus kalder sig selv for verdens lys. Og at han kalder os for verdens lys. Og der er netop opgaven, som vi alle sammen har fået: at være lys for hinanden. At dele det, som vi er blevet givet. At dele kærligheden.

Publiceret 02 February 2020 06:00