Henrik Staal (nummer to fra venstre) stopper arbejdslivet efter 21 år hos Honeycomb Cellpack A/S i Thorsø. Yderst direktør Thomas Bladt. På billedet ses også Annette Jensen (t.v.) og Bent Kjeldsen nummer to fra højre), som har været på virksomheden i henholdsvis 24 og 26 år. Indsendt foto

Henrik Staal (nummer to fra venstre) stopper arbejdslivet efter 21 år hos Honeycomb Cellpack A/S i Thorsø. Yderst direktør Thomas Bladt. På billedet ses også Annette Jensen (t.v.) og Bent Kjeldsen nummer to fra højre), som har været på virksomheden i henholdsvis 24 og 26 år. Indsendt foto

Henrik har hjulpet firmaet i 21 år

I 1998 startede Henrik Staal i en beskyttet stilling med at hjælpe virksomheden Honeycomb Cellpack i Thorsø

Thorsø "Siden er tiden fløjet afsted, og hver dag Henrik har været her, har været en fornøjelse," fortæller virksomhedens driftsleder Bent Kjeldsen, der har arbejdet sammen med Henrik i alle årene. Bent Kjeldsen har selv været på virksomheden i 27 år.

Henrik Staal har hjulpet i flere funktioner, både med håndtering af affald, pakning af varer på paller og wrapning af paller inden forsendelse. Henrik Staal har altid mødt til tiden, og det er ganske få gange at helbredet har svigtet. Hvis der har været en fraværsdag, har det ofte været fordi transporten til og fra arbejde ikke kørte som planlagt.

Henrik Staal er oprindeligt fra Fyn, men har boet det meste af sit liv i Hammel. Han har altid på egen hånd taget offentlig transport til og fra arbejde.

Efter mere end 21 år er tiden kommet for Henrik Staal til at sige farvel og gå på en velfortjent pension. Henrik Staal er blevet 62 år, og både han og virksomheden er enige om at han 'har taget sin tørn'.

”Henrik har altid en god og positiv indgangsvinkel til arbejdet - ja, til livet i det hele taget. Det er dejligt og bidrager til et positivt livssyn,” fortæller direktør Thomas Bladt.

Virksomheden har også tidligere haft andre kollegaer i beskyttet stilling. For et par år siden tog virksomheden afsked en anden kollega som også var i beskyttet stilling, som havde været på virksomheden i 18 år.

"Desværre bliver virksomhedens produktion løbende mere og mere kompliceret, hvilket stiller øgede krav til medarbejderne. Dermed kan det være svært at finde det rigtige match mellem produktionen og den type medarbejdere, som afviger lidt fra det normale," fortæller Thomas Bladt.

Honeycomb Cellpack A/S laver papirbaseret emballage, såkaldt Honeycomb Emballage, der fungerer som fikserende og beskyttende emballage.

Afskeden med Henrik Staal blev markeret ved den fælles frokost for medarbejderne på sidste arbejdsdag som var torsdag 30. januar.

CV

Publiceret 03 February 2020 19:00