Sidste år var det Jens Bramer der modtog Thorsørosen. Hvem mon det bliver i 2020.

Sidste år var det Jens Bramer der modtog Thorsørosen. Hvem mon det bliver i 2020.

Thorsø roser igen sine borgere

Thorsø Siden 2000 har Thorsø Håndværker- og Borgerforening uddelt Thorsørosen på den årlige generalforsamling.

Thorsørosen gives til en eller flere borgere med tilknytning til Thorsø, der har gjort en ekstraordinær indsats for byen og dens borgere. Prisen kan tildeles en person, en familie, en gruppe, en forretning eller en virksomhed, som har bidraget særligt til byens udvikling.

"Prisen vil også kunne gives for en speciel god idé, en særlig indsats i foreningslivet eller andet, som har bidraget til en fortsat positiv udvikling i Thorsø, og begrebet udvikling skal opfattes meget bredt. Det kan være alt fra forskønnelse til udvikling af helt nye ting. Primært går vi efter at fastholde Thorsø som en aktiv, attraktiv og spændende by," siger formanden for Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Martin Bjerregaard Jensen.

Det er byens borgere, der indstiller kandidater til prisen. Borgerforeningen og borgerforeningens bestyrelse kan ikke selv indstille kandidater til prisen.

Formanden modtager indtil 20. februar indstillinger, og Thorsørosen 2020 uddeles 19. marts.

CV

Publiceret 06 February 2020 14:00