Tag børnene med til gode oplevelser på biblioteket i uge 7, f.eks. til Mimbo Jimbo på Hammel Bibliotek.

Tag børnene med til gode oplevelser på biblioteket i uge 7, f.eks. til Mimbo Jimbo på Hammel Bibliotek.

Vinterferie på Favrskov Bibliotekerne

Favrskov Vinterferien er lige om hjørnet, og bibliotekerne byder på et væld af lærerige og sjove aktiviteter for børnene. Hele ugen er der kreative værksteder og flunkerjagt i alle fire biblioteker i den betjente åbningstid.

Vinterferien skydes i gang allerede lørdag 8. februar med familieworkshoppen ’Papir og perler’ på Hinnerup Bibliotek fra kl. 10. Senere samme lørdag er der børneteater om trafik med Villads fra Valby på Hadsten Bibliotek kl. 14.

Mandag 10. februar kan de 10-14 årige deltage i den ultimative læseudfordring, når Hinnerup Bibliotek holder Readathon fra kl. 10-20. Torsdag kl. 11 skaber forestillingen ’Mimbo Jimbo laver kunst’ et underholdende rod med malerbøtter og lærred på Hammel Bibliotek.

Fredag er der Nomerværksted med forfatteren Jan Kjær kl. 11 på Hinnerup Bibliotek, inden ugen rundes af med eventyrfortælling for store og små, når fortællersken Susanne Emmysdatter besøger Hinnerup Bibliotek kl. 11.

Program, billetter og information på favrskovbib.dk

CV

Publiceret 10 February 2020 16:00