Kom tættere på krigsfotografen Jan Grarup i film og foredrag.

Kom tættere på krigsfotografen Jan Grarup i film og foredrag.

Krigsfotografens dramatiske liv:

Jan Grarup giver foredrag

Den prisbelønnede fotograf Jan Grarup giver foredrag i Kulturhuset InSide

Hammel Der venter tilhørerne noget af en oplevelse, når den prisbelønnede fotograf Jan Grarup møder op i Kulturhuset InSide i Hammel, hvor han fortæller om sit dramatiske liv.

Det sker onsdag 19. februar.

Foredraget hedder 'Hvor jernkorsene gror'.

Jan Grarup har de seneste årtier rejst verden rundt flere gange for at dække krige, konflikter og humanitære katastrofer med sit kamera.

Igennem tiden har Jan Grarup modtaget utallige prestigefyldte priser, herunder otte World Press Photography Awards. Han har fire gange udstillet på Visa pour l'image og vundet Visa d'or for dækningen af Darfurs humanitære krise.

I foredraget tager han publikum med helt ind bag facaden. Fra han som ung fotograf dækkede sin første konflikt ret tilfældigt i Nordirland, over misbruget af alkohol og stoffer, diagnosticeringen med PTSD og livet som eneforældre for tre børn efter ekskonens død, til en verden som prisvindende international krigsfotograf.

Foredraget er en tour de force, med dybt personlige historier og private billeder, der aldrig tidligere er blevet vist af en af verdens bedste krigsfotografer.

Billetter til foredraget kan købes på bibliotekerne eller www.favrskovbib.dk.

CV

Publiceret 13 February 2020 13:00