Mette Krabbe, sognepræst i Hadsten Storpastorat. Pressefoto

Mette Krabbe, sognepræst i Hadsten Storpastorat. Pressefoto

Præsteklumme:

Snup en tænkepause - midt i kirkens rum

Sognepræst i Hadsten Storpastorat står bag denne uges præsteklumme

Af
Mette Krabbe,

Sognepræst i Hadsten Storpastorat

I fredags var det valentinsdag og i ugen inden vinterferien, i uge 6, sætte folkeskolen særlig fokus på unge og sex, så hvad var mere nærliggende end lade temaet for årets første tænkepausegudstjeneste i Ødum Kirke være kærlighed.

Tænkepausegudstjenester er en anderledes form for gudstjeneste. Vi kalder det for refleksionsgudstjenester med et særligt musikalsk udtryk. Fra gang til gang lader vi forskellige musikgenre sætte deres præg på gudstjenesten og temaet for refleksionerne tager alle udgangspunkt i en af bøgerne fra Århus Universitets serie 'Tænkepauser'. Forrige torsdag handlede det om 'Kærlighed og Cellomusik', og næste gang er det 'Skam og harpespil', der er på plakaten. Ideen bag tænkepausegudstjenesterne er at bryde vores videnskabelige tankegang om verden og dens fænomener med det bibelske univers og kristendommens perspektiv for at se, hvad der kommer ud af det. Vi lader videnskaben udtale sig om et vigtigt eksistentielt fænomen, hvorefter det belyses ud fra bibelske tekster.

Og hvad så med kærlighed? Hvad er der at sige om den? Ja, hvis man læser lektor Anne Marie Pahuus´ Tænkepausen om emnet, så handler det både om den lidenskabelige erotiske kærlighed, også kaldet eros og om næstekærligheden, agape. Kærligheden spænder vidt, fra passion til venskab, fra lykke til lidelse. Den kan overvinde alt og give evige sorger, men kendetegnende for den er, at den findes i mange skikkelser.

Vi kender den som forældrekærlighed og forelskelse, som næstekærlighed og vennekærlighed, som kærlighed til naturen, kunsten og arbejdet osv. og fælles for dem alle er, at de bygger på lidenskab. Lidenskaben er kærlighedens drivkraft. Den er en berusende og brusende kraft, der manifesterer sig både i krop og sjæl. Og derfor advares der også mod kærligheden i Højsangen i det gamle testamente, som i øvrigt et fantastiske lidenskabelige erotiske digt. Deri står der:

Væk ikke kærligheden,

Kald ikke på den, før den er klar,

Kald ikke på den, lad den komme af sig selv.

Denne advarsel lyder, fordi digteren til højsangen kender kærlighedens styrke. Han eller hun ved at kærligheden er stærkere end døden, dybere end havet og vækkes den, vil den for altid ændre et menneskeliv.

I bogen bestemmer Anne Marie Pahuus i første omgang kærlighed som varme følelser, man sætter en vis vilje ind på. Med følelserne og viljen følger hengivelsen og dermed også ansvaret.

Et ansvar for det menneske, som man nu har knyttet bånd til og holder i sin hånd, som Løgstrup vil sige det – og dermed nærmer vi os næstekærligheden. Den, der ifølge Søren Kierkegaard er den største form for kærlighed. Kierkegaard, siger som Paulus, at det, der kendetegner kærligheden er, at den ikke søger sit eget. Næstekærligheden er at kunne elske enhver anden, som en unik anden, og ikke blande sin egen historie, ønsker og begær ind i forholdet. At blive elsket næstekærligt er ifølge Kierkegaard, den største forløsning et menneske kan drømme om. Det er intet som ubetinget kærlighed, der kan få et menneskeliv til at vokse.

Meget kan vi sige om kærligheden. Den er uregerlig, risikofyldt og giver ingen garantier. Den er uransagelig, gådefuld og uden fornuft. Den kan udtrykkes på mange måde og den har godt af at blive udlevet på mangfoldige måder - for det fantastiske er, at jo mere vi elsker, jo mere kærlighed fornemmer vi, at vi har. Det er som om verden bliver større i og af kærlighedens gave.

Og ja, det er præcis, hvad kærlighed er: en gave fra Gud!

Næste gang vil holder tænkepausegudstjeneste er den 26. marts kl. 19.30 i Hadbjerg Kirke, hvor harpenist Joost Schelling deltager. Tænkepausegudstjenesterne er støttet af Favrskov Provsti.

Publiceret 23 February 2020 06:00