Thorsø Kirke. Foto: Michael Wulff

Thorsø Kirke. Foto: Michael Wulff

Sang- og foredragsaften

Thorsø Vejerslev-Aidt-Thorsø Menighedsråd arrangerer sang- og foredragsaften i Sognehuset i Thorsø med sanger og foredragsholder Anette Kjær.

Anette Kjær arbejder som freelance foredragsholder, sanger og underviser og er derudover fastansat som organist ved to kirker i Himmerland, hvor hun bl.a. har taget initiativ til og er leder af Midthimmerlands kirkehøjskole.

Hun er diplomuddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium og har sunget bl.a. på Den Jyske Opera som solist og som assistent i Den Jyske Operas Kor.

Anette Kjær har siden 1994 haft en omfattende foredragsvirksomhed. Hun har været gæstelærer på flere højskoler, skrevet artikler til "Sanghåndbogen" og har i samarbejde med komponist og organist Erling Lindgren og de to jazzmusikere, Peter Vuust og Christian Vuust udgivet to cd’er med sange fra den 18. udgave af højskolesangbogen.

I pausen serveres kaffe og brød. Arrangementet som er tirsdag 25. februar kl. 19.30 er gratis og alle er velkomne.

CV

Publiceret 24 February 2020 06:00