Michael Jensen, direktør i Colea Consult i Hadsten. Pressefoto

Michael Jensen, direktør i Colea Consult i Hadsten. Pressefoto

Ledelsesklumme:

Vær hinandens medspillere

Michael Jensen, direktør i Colea Consult i Hadsten står endnu engang bag en ledelsesklumme

Af
Michael Jensen, Hadsten.

Direktør i Colea Consult

"Vi vinder, fordi hver gang en spiller har bolden, er han selv parat til at give den videre til en medspiller, og hans medspillere sørger for at gøre sig spilbare," sagde Tommy Troelsen engang.

Ovenstående citat stammer fra pausen i kampen mellem Danmark og Uruguay ved WM slutrunden i fodbold i Mexico i 1986.

En kamp som undertippede Danmark vel at mærke vandt med tenniscifrene 6-1!

Kommentatoren spurgte fodboldeksperten Tommy Troelse, hvordan det kunne være at danskernes spil gik op i en højere enhed, end han kunne huske at have set nogen gange før.

Og TT leverede altså ovenstående svar, som jeg har tænkt over og husket lige siden - det skal siges, at jeg den gang var jeg en ung leder på 26 år og havde lederskabets udfordringer helt inde på kroppen.

For også lederteams bør agere som et vinderhold på samme måde, hvilket betyder, at vi ikke bare skal sidde og dække vores eget funktionsområde, men sørge for at være 'spilbare' for vores lederkollegaer.

Ligeledes er det nødvendigt, at vi, når vi sidder med en opgave, sørger for at involvere resten af holdet eller i det mindste de mest oplagte medspillere og i hvert fald, som minimum orienterer hinanden om hvor vi står og hvilke udfordringer vi har.

Ligeledes er det vigtigt, at teamet med jævne mellemrum - minimum en gang i kvartalet - reviderer oversigter og planer og kontrollerer om vi i den daglige drift, trækker i samme retning eller om nogle af vores aktiviteter trækker i hver sin retning.

Kun hvis vi agerer som et fælles hold og konstant arbejder tæt sammen kan vi forvente at være på vinderholdet, så kig lederteamet efter i sømmene og lav en plan for, hvordan I bliver bedre medspillere og mere spilbare for hinanden!

Publiceret 16 March 2020 06:00