Beatles Forever Live i Café Inside markerer Beatles' 60 års jubilæum. Foto: PR

Beatles Forever Live i Café Inside markerer Beatles' 60 års jubilæum. Foto: PR

Oplev Beatles Forever Live i Hammel

Koncert i InSide markerer Beatles' 60 års jubilæum

koncert Det er de musikalske hovedkræfter bag DR-serien, Beatles Forever, den rytmiske sangerinde Karoline Budtz og den klassiske guitarist Søren Bødker Madsen, der går på scenen i InSide 17. september. Duoen leverer fortællinger og fortolkninger af et udvalg af sange fra Beatles' bagkatalog.

Konceptet i TV-programmerne, Beatles Forever, viste sig at fungere så godt, at duoen efterfølgende har spillet Beatles Forever Live-koncerter over hele landet på små og store spillesteder.

Såvel producenten af DR-programmerne, Ulrik Holmstrup, som Søren Bødker Madsen har rødder i Hammel, så nu glæder de sig til at vende "hjem" og levere en skøn, musikalsk aften i fødebyen.

Publikum kan se frem til "Lady Madonna", "Yesterday", "Here Comes the Sun" og en lang række andre perler under kærlig, musikalsk behandling suppleret med gode historier om den legendariske gruppe.

Café InSide tilbyder en retroplatte, der kan bestilles på forhånd som opvarmning til musikken.

I InSide tages alle forholdsregler for at afholde arrangementet på bedst mulig vis i forhold til coronasituationen. Billetter til koncerten købes på favrskovbib.dk eller på kommunens biblioteker.

Publiceret 14 September 2020 13:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus