Matilda Gustavsson slog i 2017 sprækker i jorden under Det Svenske Akademi, da hun i en stor artikel bragte 18 kvinders fortællinger om seksuelle overgreb og trusler. En sag, der havde stærk tilknytning til MeToo-debatten. Foto: Thron Ullberg.

Matilda Gustavsson slog i 2017 sprækker i jorden under Det Svenske Akademi, da hun i en stor artikel bragte 18 kvinders fortællinger om seksuelle overgreb og trusler. En sag, der havde stærk tilknytning til MeToo-debatten. Foto: Thron Ullberg.

MeToo-interview med Matilda Gustavsson

På Hammel Bibliotek kan man følge med i live-streamingen af interview med Matilda Gustavsson

metoo MeToo er blusset vældig op i Danmark igen efter Sofie Lindes afsløringer på scenen til Zulu Comedy Awards. Favrskov har ikke glødet med eksempler, men nu kommer debatten alligevel til Hammel ad omveje.

Den Sorte Diamant har inviteret svenske Matilda Gustavsson, som i 2017 slog sprækker i jorden under Det Svenske Akademi, da hun i en stor artikel bragte 18 kvinders fortællinger om seksuelle overgreb og trusler begået af den såkaldte kulturprofil, den kunstneriske leder af Forum og nær ven af Det Svenske Akademi, Jean-Claude Arnault.

En sag, der naturligvis havde stærk tilknytning til MeToo-debatten.

Livestreames til Hammel

Hun interviewes af Lise Bach Hansen, der står bag International Forfatterscene i Den Sorte Diamant.

Dette interview livestreames direkte på Hammel Bibliotek 20. oktober kl. 20 til 21.30, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Det er gratis, men man skal have en billet på forhånd af pladshensyn.

Gustavssons afsløringer førte til en indgående, intern advokatundersøgelse af Det Svenske Akademi, som videre førte til en omfattende krise, en aflyst Nobelpris i litteratur i 2018 og en omfattende reorganisering af Akademiets arbejde.

For sin reportage om Arnaults seksuelle overgreb og hans relation til Det Svenske Akademi blev Matilda Gustavsson tildelt den svenske pris Stora Journalistpriset. I sin bog Klubben – en undersøgelse uddyber hun beretningen om Det Svenske Akademis vej fra at have været verdens måske mest magtfulde litterære institution til at fremstå skandaleramt, ynkeligt og forkrøblet.

Publiceret 26 September 2020 09:00