Hvert år glæder de frivillige sig til at uddele årets julehjælp til lokale familie. Foto: Privat

Hvert år glæder de frivillige sig til at uddele årets julehjælp til lokale familie. Foto: Privat

Røde Kors i Favrskov Kommune uddeler julehjælp

Er du én af de familier, der ikke har råd til en festlig jul? Nu er tilmeldingen åben til at søge om julehjælp hos Røde Kors i Favrskov Kommune

julehjælp Julen er hjerternes fest, men hos mange familier er det i stedet den økonomiske trængsel, som står i centrum.

Det medfører, at julen får børnene til at føle sig alene, udenfor og anderledes end kammeraterne i skolen. Derfor vil Røde Kors hjælpe 12.000 familier over hele landet til at få en god juleferie, som børnene stolt kan fortælle deres venner om.

Tilmeldingen er nu åben – interesserede borgere kan sende en mail til julehjaelp.favrskov@rodekors.dk og modtage deres ansøgningsskema. De kan også afhente ansøgningen i Røde Kors butikken i Hadsten hver mandag kl. 11-14. Derudover vil der være hjælp til at udfylde ansøgningen mandag 2. november i Røde Kors café Hinnerup, Jernbanegade 1, 1. sal og Røde Kors café Hadsten, Østergade 3.

I 2019 modtog 179 familier i Favrskov Kommune julehjælp i form af et gavekort på 800 kr. samt indpakkede gaver til børn under 18 år. Samme gør sig gældende i år.

sas

Publiceret 01 November 2020 06:00