Hinnerup Garden holder sommerkoncert

To timer lang koncert i Søften byder på velkendte klassikere

Artiklens øverste billede

Efter en lang koncertpause pga. restriktioner inviterer Hinnerup Garden ind til en musikalsk oplevelse af de tredobbelte danmarksmestre i koncertkategorien for garderbrassbands. Lørdag 12. juni kl. 13.30-15.30 afholder Hinnerup Garden sommerkoncert i Søften Kultur- og idrætscenter. Koncerten vil blive afholdt uden pauser.

Der vil være koncerter af Hinnerup Gardens brassband og trommekorps, samt de yngre medlemmer i juniorgarden og grundskolen.

Dirigent for Hinnerup Gardens Brassband Anne Mette Tilsted Hansen fortæller i en pressemeddelelse, at »brassbandet vil spille Earth, Wind & Fire numre. Der vil være skønne solister i kendte klassikere. Musikstykkerne er kendetegnet ved at der er fart over feltet, så ventilerne bliver virkelig rørt og får smidt coronastøvet.«

ABBA og Beach Boys

Dirigent for Juniorgarden Sidsel Lund fortæller:

Juniorgarden glæder sig til at vise resultatet af vedholdenhed og hårdt arbejde på trods af coronanedlukningen.

Sidsel Lund, dirigent for Juniorgarden

»Juniorgarden vil spille et blandet program fyldt med ægte klassikere lige fra renæssancemusik til ABBA og The Beach Boys til tegnefilmsmusik. Juniorgarden glæder sig til at vise resultatet af vedholdenhed og hårdt arbejde på trods af coronanedlukningen.«

Der vil også være fællesnumre med gardens grundskoleelever med verdensmusik som tema.

Dørene åbner kl. 13. For at overholde de gældende restriktioner skal alle bære mundbind, indtil man sidder ned, og alle over 18 år skal vise gyldigt coronapas.

Læs også

Del artiklen