Genåbningen ser alene ud til at bygge på, hvem der råber højest og tjener flest penge på det

Artiklens øverste billede
John Friis Løvschall. Pressefoto

Fodbold, cykelsport og OL er nogle af de mest omtalte ting i denne forsommer. Uanset om man interesserer sig for det, så overvældes man af det i alle typer nyhedsmedier.

Er OL forsvarligt i Japan, når befolkningen har store problemer med Covid-19. De demonstrerer imod, men lyttes der til dem? Nej, økonomien indenfor sportsverdenen overtrumfer enhver tvivl om sund fornuft.

Vi ser det også ved fodboldkampe, mange tusinde må samles i grupper af 500, for det er for vigtigt til kun at sendes i fjernsynet. Der råbes, brøles, omklamres og drikkes i stride strømme, for alle elsker jo fodbold.

Finkulturen har noget skrappere krav, selvom de hverken samles i de helt store tal og skråler og råber mindre, ja de omfavner også mindre, kort sagt, de opfører sig meget mere ansvarligt.

Kirke og alle trossamfund skal indtil 1. august leve under meget strenge arealkrav og afstandskrav på trods af, at vi godt kan synge dæmpet, men der er for få entrékroner til, at nogen gider gøre noget ved det. Vi opfører os stille og bliver dermed skubbet bag i køen. I løbet af august forventer man, at der kan løsnes lidt mere, så konfirmationer, vielser og begravelser, ja almindelige gudstjenester kan holdes med et rimeligt antal mennesker inde i kirkebygningerne. Vi lejer telte og lydudstyr, for ordet ’forventer’ er et svagt udtryk, og når det så suppleres med »i løbet af måneden«, så er det helt galt.

Reelt set ser oplukningen af samfundet alene ud til at bygge på, hvem der råber højest og tjener flest penge på det.

Dette er ikke et angreb på dem, der glæder sig over at deres åbnes, og vi så sidder og surmuler.

Nej. Vi har verdens bedste og gladeste budskab i hele verden, at Gud er med os både i glæde og i sorg, ja selv i den helt almindelige grå hverdag. VI glæder os med de andre, og vi glæder os over Guds skønne natur. VI glæder os over de fællesskaber, som vi trods alt kan opbygge.

Det ville dog være fantastisk for den store del af danskere, der holder af kirken, at kunne samles i store forsamlinger og lade de glade salmer lyde så loftet er ved at blæse af.

Det ville være rimeligt for de, der mister, at de ikke skal stå og tælle, hvem der må komme med i kirken. De har problemer nok at tage stilling til. Heldigvis kan vi gå ud på kirkegården, og der samles i stort til.

Gud holder sine løfter, og de bevidnes så godt af fuglesangen fra klokken 3, til solen er gået ned. Lad os alle bede til Gud, om at covid 19 må forsvinde, og at vi må få vaccine nok ud til jordens ender. Hvor vi kan hjælpe, skal vi hjælpe, at være kristen er at være et menneske, der tror på Guds nærvær og hjælp samt tilgivelse. Tilgivelsen sætter os frie til at turde handle, for vi kan jo tilgives, ja vi stoler på tilgivelsen, ikke tilgivelsen for at gøre ingenting, men tilgivelsen for at handle efter bedste evne. At være kristen er at være sat fri til at leve et aktivt, interessant, positivt liv, selv os med små evner.

Vi må bede og lade Gud handle gennem os, da får vi ikke blot en dejlig sommer men et meningsfyldt liv for de mange.

Hermed ønskes alle en god sommer.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen