Tre store koncerter i Favrskov til efteråret

Hele tre danske musiknavne indtager Favrskov Biblioteker & Kulturhuse i september.

Artiklens øverste billede

Favrskov Biblioteker & Kulturhuse ser frem mod efterårssæsonen 2021.

»Vi glæder os til at invitere store som små Favrskov-borgere ind til nye oplevelser med kultur, litteratur og foredrag – forhåbentlig uden corona-restriktioner. Sæsonen åbner med et brag i september med hele tre danske musiknavne på plakaten i Hammel, Hadsten og Hinnerup,« fortæller de i en pressemeddelelse.

Nikolaj Nørlund indtager Uhresalen i Hinnerup 17. september. Prfoto

Populære navne

2. september går Anders Blichfeldt alene på scenen i Hammel med sine instrumenter og elektroniske dimsedutter og leverer overraskende versioner af sine kendte og elskede sange – bl.a. fra tiden med Big Fat Snake. Samtidig fortæller han om sin personlige og musikalske livsrejse.

13. september kan man opleve Poul Krebs i Hadsten, og der er fortsat få billetter tilbage til koncerten. Krebs har en lang karriere bag sig og har alle dage været leveringsdygtig i både underfundige og skæve historier – en fortælleevne, der har gjort Krebs til en af landets mest populære kunstnere.

»Endelig kan du glæde dig til 17. september, hvor Nikolaj Nørlund indtager Uhresalen i Hinnerup. Nørlund udfordrer og skubber til grænserne for samklangen mellem musik og lyrik, og hans eksperimenterende projekter har ført ham vidt omkring i det danske musikmiljø – bl.a. albums sammen med symfoniorkestret Copenhagen Phil og senest ’Housewarming’ med forfatteren Naja Marie Aidt,« siger Favrskov Bibliotekter & Kulturhuse, der er står for billetsalget på favrskovbib.dk .



gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen