Så døden i øjnene: »Man skal turde stå ansigt til ansigt med sine følelser«

20-årige Sebastian Søndergaard har fundet en måde at tøjle sine følelser. Det er der nu kommet digtsamlingen 'Bortløbne Tanker' ud af.

Artiklens øverste billede
»Jeg tror ikke, at det her bliver min sidste digtsamling,« fortæller Sebastian Søndergaard. Foto: CSJ

Mobiltelefonen vibrerer i brystlommen. Den svage brummen river ham ud af døsen og tilbage til bevidstheden.

Han ligger på ryggen, og slår øjnene op i oktober-natten. Han er forvirret, kold og klam.

På brystet har kan knuget sin rygsæk med armene over kors.

Han ved, at han var til julefrokost og var fuld, men de seneste fem timer er forsvundet fra hukommelsen. Hvordan han endte i Hammel Mose, aner han ikke.

Han tager telefonen. Det er politiet, siger stemmen i den anden ende. Betjenten fortæller ham, at han er efterlyst, og politihunde søger efter ham.

»Hvor er du?« spørger betjenten. Det kan Sebastian Søndergaard ikke svare på.

»Gå efter de blå blink,« lyder responsen.

Tøjler tankerne

Episoden ovenfor skete i 2019. Det satte sig i den nu 20-årige Sebastian Søndergaard fra Hammel og gav ham angstsymptomer.

»Det fyldte mig op med tanker. Samme aften, som jeg faldt i mosen, forsvandt en fyr i Odense. Han blev fundet druknet. Den sag fulgte jeg med i, og det skulle jeg nok ikke have gjort,« fortæller Sebastian Søndergaard.

For at håndtere tankerne begyndte han at skrive digte. Og det er netop digtene, som har ført Lokalavisen Favrskov på besøg hos ham i familiens villa på Gl Randersvej.

Hans første digtsamling ’Bortløbne Tanker’ er nemlig netop kommet på gaden.

»Jeg fandt ud af, at digte var en fin måde at få mine tanker ud på. Man kan pakke mange ting ind i symboler og dermed få sagt en masse,« siger den unge digter:

»Samlingen er dedikeret til alle de, som ikke ved, hvad de skal gøre af deres tanker. Min opfordring er, at man tør stå ansigt til ansigt med sine følelser.«

I dag er Sebastian Søndergaard ikke længere plaget af ulykken i 2019 - måske på grund af skriveriet.

»Det har i hvert fald været med til at tøjle tankerne og lette trykket,« siger han.

Sebastian Søndergaards selvportræt. Han lærte sig selv at tegne med en særlig teknik, som består udelukkende af små prikker. Til højre ses et af den unge mands digte fra digtsamlingen 'Bortløbne Tanker'.

Uhyre dedikeret

Sebastian Søndergaard brugte et år på at skrive digtsamlingen. Dermed var han altså færdig i efteråret sidste år. At bogen først udkommer nu skyldes, at han lige syntes, at han skulle lære sig selv at tegne, sådan at samlingen fik illustrationer.

Det gjorde han så. Han lærte sig at bruge en særlig teknik, hvor motivet udelukkende laves med prikker.

»Jeg har en evne til at være meget dedikeret, når jeg sætter mig noget for,« siger han med et smil og fortæller, at det eksempelvis også kom til udtryk, da han lærte hele rune-alfabetet på en aften.

»Det betyder så også, at jeg kan fokusere så meget på noget, at en anden hobby glider ud nærmest over natten.«

Astronaut-drømmen

Netop nu går Sebastian Søndergaard ind i sit andet sabbatår. Sidste sommer blev han student fra HTX.

Han bruger tiden på at arbejde i SuperBrugsen og være mentor. Desuden lytter han til en masse musik, klatrer og er amatør-astronom.

Drømmen er at blive astronaut.

»Ja, sådan har det altså været, siden jeg var fire år gammel,« siger han.

Vejen dertil går i første omgang gennem militæret til august næste år.

Indtil da er der masser af tid til fortsat at skrive:

»Jeg tror ikke, at det her bliver min sidste digtsamling. Men jeg skriver ikke bare for at skrive. Jeg skriver, når der er behov for det - det skal kommer af sig selv.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen