Ældre Sagen tilbyder gratis bustur i Favrskov

Ældre Sagen Hinnerup regner med stor interesse for udflugten og har derfor bestilt tre busser

Artiklens øverste billede
Modelfoto: AdobeStock

Vær turist i din egen kommune og oplev et bredt udvalg af Favrskovs seværdigheder og historiske steder. Sådan lyder opfordringen fra Ældre Sagen i Hinnerup, der arrangerer en gratis bustur for alle over 65 år mandag 9. august kl. 13 med forventet hjemkomst ca. kl. 17.

»Busturen er muliggjort ved tilskud fra Folketingets sommerpakke,« fortæller Niels Peder Mols Jensen fra Ældre Sagen Hinnerup i en pressemeddelelse.

Undervejs på ruten, som er med guider, er der kaffebord på Pøt Mølle, hvor der også vil være ’Syng med’ underholdning.

Ældre Sagen Hinnerup regner med stor interesse for udflugten og har derfor bestilt tre busser med afgang fra Rønbækskolens parkeringsplads og Fredensgade. Der er også sørget for liftbus til kørestole og rollatorer. Deltagere, der ønsker at sidde sammen, bør møde op sammen.

Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt at være medlem af Ældre Sagen.

Tilmelding er nødvendig og kan ske til Niels Peder Mols Jensen på tlf./sms 51759324 inden 26. juli.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen