Så er der igen banko i Lading Forsamlingshus

Bankospillerne kan godt begynde at glæde sig

Artiklens øverste billede
Der spilles banko i Lading Forsamlingshus 22. september. Privatfoto

Efter halvandet års lukning på grund af corona er der nu igen kommet gang i forsamlingshuset i Lading.

Forsamlingshuset har været udlejet til konfirmationer med mere, og nu er det så tid til atter at komme i gang med banko, som der har været tradition for at spille i rigtig mange år i Lading Forsamlingshus.

Det næste bankospil foregår 22. september, hvor der spilles 30 spil med gevinst på fuld tavle og gevinster på 1 række. Dørene åbnes klokken 17.30, og spillene begynder klokken 18.45.

Arrangørerne byder både faste spillere og nye spillere velkommen i forsamlingshuset på Viborgvej 882, hvor der i øvrigt serveres gratis kaffe i pausen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen