Ida Wenøe i Sall Forsamlingshus

Artiklens øverste billede

Live-performer, sangskriver og sanger Ida Wenøe kan lørdag 23. oktober kl. 20 opleves live i Sall Forsamlingshus.

Bag koncerten står Snævar Albertsson fra Sall Whisky Distillery og Musikdestilleriet.

»Vi er beærede over, at Ida Wenøe kommer til Sall og giver koncert. Hendes musik er rørende smuk og noget af det, sjælen har længtes efter - særligt under Corona - og vi er ikke i tvivl om, at der er en stor oplevelse i vente med denne exceptionelle kunstner,« udtaler Snævar Albertsson på vegne af Musikdestilleriet i en pressemeddelelse.

Kunstneren

Ida Wenøe har over de seneste fem år, gennem hundredevis af livekoncerter over hele Europa og Nordamerika, opbygget et ry som en fremragende live-performer, sanger og sangskriver indenfor genren Nordic Folk Noir. Hun har skabt sit helt eget univers ved at sammenblande amerikanske forbilleder som Nick Drake, Sufjan Stevens og Leonard Cohen med sine danske rødder fra Carl Nielsen til Sebastian.

Hendes to soloalbums ”Time of Ghosts” (2015/2017) og ”The Things We Don´t Know Yet” (2019) har fået flotte anmeldelser, særligt i England, hvor hun har turneret 5 gange indtil nu. Coronakrisen slog et hul i den videre planlægning, men Ida Wenøe udgav i august 2020 singlen ”One Step”, som hun selv indspillede og fik mixet af den Grammy vindende amerikanske producer Tucker Martine (REM, Suffjan Stevens, Decembrists). Singlen fik airplay på både bl.a. P6 Beat og BBC 6 Music. Vinteren 2021 bød på et nyt samarbejde med den svenske producer Tobias Fröberg, som bla. har produceret nogle af Wenøes yndlingsplader med norske Ane Brun, og 21. maj udkom singlen ”Echoes” - igen til flotte omtaler i Danmark, England og Tyskland og landsdækkende airplay på både BBC 6 Music og DR.

gs

Læs også

Del artiklen