Container overmalet med graffiti: Unge gav den gas med spraydåser

En stor, hvid container ved HSK Fodbolds bane er nu langt fra kedelig.

Artiklens øverste billede
Et lille hold unge prøvede kræfter med spraydåserne. Foto: Hadsten Billedskole

I efteråret 2020 fik HSK Fodbold en 40 fods-container sat op ved deres baner til diverse materialer. Hvid og lidt kedelig i udtrykket synes fodboldafdelingen, som gerne ville have den udsmykket. På samme tidspunkt arbejdede Hadsten Billedskole på at finde et projekt, der kunne engagere nogle lidt ældre børn - gerne med anderledes materialer og teknikker, der kunne tiltale unge.

Skæbnen ville så, at formanden for HSK Fodbold, Henrik Hagemann, havde fået idéen at udsmykke containeren med graffiti. Det kom Hadsten Billedskoles bestyrelse for øre, og en aftale kom i hus.

I samarbejde inviterede Hadsten Billedskole og HSK Fodbold unge mennesker til at male graffiti på containeren ved en workshop ledet af kunstner og graffitimaler Eske Touborg, som både har udsmykket husgavle i Aarhus, stået for diverse brugerinvolverede kunstprojekter samt udgivet bøger. Da Favrskov Kommunes Kunstudvalg så valgte at støtte projektet med 20.000 kroner blev skibet sat i søen.

Workshoppen fandt sted i søndags, hvor en lille flok unge fra Hadsten altså fik deres debut som graffiti-malere under kyndig vejledning. Først brainstorm-tegnede de unge deres ideer til kunstværket, siden gik det løs - først med baggrunden, så de unge fik en føling med spraydåserne.

Det fælles kunstværk kan nu ses ved HSK Fodbolds baner ved Bavnehøjskolen.

Containeren er da i hvert fald langt fra kedelig længere. Foto: Hadsten Billedskole

Under kyndig vejledning fra Eske Touborg (til venstre) fik de unge føling med graffiti. Foto: Hadsten Billedskole

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen