Kom og byg et kolonihavehus i efterårsferien

Modelbane Europa inviterer til workshop i efterårsferien.

Artiklens øverste billede

Modelbane Europa på Østergade 9 i Hadsten inviterer traditionen tro til workshop i modellandskabsbygning i skolernes efterårsferie i uge 42 for børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn.

Denne gang har man valgt titlen Kolonihaven.

Modelbanens dygtige landskabsbyggere står klar til at hjælpe deltagerne i workshoppen i gang med tips og rådgivning tirsdag, torsdag og fredag i uge 42 kl. 11-15.

Alle kan være med – man kan som tidligere møde op helt uden forudsætninger. Deltagerne kan også være med i lodtrækning om et hus i byggesæt i plast.

Fri fantasi

Folkene hos Modelbane Europa har forberedt to forskellige kolonihavehuse til dioramaet. De små huse i skala 1:87 er fortrykt på et stykke karton, som klippes ud og samles med lim. Det færdige hus sættes fast på en lille plade, og derefter bygges en have med flagstang, græs, hække, blomster, afgrøder, træer, buske og måske en bålplads. Lad fantasien blomstre.

Modelbane Europa stiller materialer frem, som kursisterne frit kan benytte, idet de er inkluderet i billetprisen.

Deltagerne kan dog også vælge at købe et af Modelbane Europas små færdigsamlede plastikhuse, så længe lager haves, og skabe et diorama med et andet tema ud fra det.

Man kan sagtens nå at bygge sit diorama indenfor en time eller to, og man får selvfølgelig sit værk med hjem.

Bjarne Werliin, Modelbane Europa.

»Alle vores gæster, store som små, er velkomne til at være med. Vi har erfaring for, at flere generationer har det hyggeligt sammen med at bygge hvert sit landskab. Man kan sagtens nå at bygge sit diorama indenfor en time eller to, og man får selvfølgelig sit værk med hjem,« siger Bjarne Werliin fra Modelbane Europa i en pressemeddelelse.

Modelbane Europa har i øvrigt åbent for almindeligt besøg alle dage i efterårsferien kl. 10-17. Desuden vil Thomas Tog og hans venner vil være på gæstevisit på det danske anlæg alle dage.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Del artiklen