Fernisering i Sløjfen: Rå og upolerede billeder

Artiklens øverste billede
Peter Husted udstiller sine billeder i Sløjfen frem til udgangen af november. Foto: Presse/Peter Husted

Lørdag 2. oktober kl. 11 inviteres alle til fernisering i Hadsten Kulturhus Sløjfen.

Frem til udgangen af november udstiller Peter Husted sine rå, upolerede og stærkt ekspressive billeder i Sløjfen, og denne lørdag formiddag kan man møde kunstneren og høre mere om hans arbejde.

Peter Husted jonglerer med farverne og får dem til at vibrere på en ganske særlig måde. En effekt han udelukkende skaber med paletkniv. Han gemmer symboler og figurer i sine billeder, som man først opdager ved nærmere eftersyn.

Den rå styrke i hans værker spiller flot op til hans farvesætning, som i forening skaber næsten 3D agtige malerier.

Den direkte og rå æstetik i hans værker er præget af ekspressiv samtidskunst og fjernt fra gængse forestillinger om det harmoniske og kønne. Stærke, brudte farver og kraftige armbevægelser med paletkniven skaber spændende, stoflige kontraster, symboler og sære vilde skildringer.

Peter Husted er autodidakt og har malet siden han var barn.

Hans malerier tager udgangspunkt i hans egen dagligdag og kan ses som ekspressive billeder, der fremstiller hans indre følelser eller subjektive forståelse af verden.

sas

Læs også

Del artiklen