Bliv klog på genbrug af plast

Favrskov Forsyning og Den jydske Haandværkerskole holder åbent plastværksted.

Artiklens øverste billede

Hvad er plast for et materiale? Hvorfor er det vigtigt at sortere, og hvordan kan plast genanvendes? Det kan du blive klogere på, når Favrskov Forsyning og Den jydske Haandværkerskole (DjH) inviterer til en aften med åbent plastværksted og foredrag om plast 6. oktober kl. 18-20.30.

»Vi bruger alle sammen plast fra legetøj og elektronik til indpakning af medicin og fødevarer. Meget plast kan genanvendes til nye produkter. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan det skal sorteres korrekt, så vi kan bidrage til en mere bæredygtig dagligdag,« pointerer underviser Carsten Neergaard Andersen, DjH, i en pressemeddelelse.

Ind i maskinrummet

Favrskov Forsyning har i forbindelse med projektet ’GenbrugsKLOG’ indsamlet plastlåg fra mælkekartoner, dunke og flasker på Hadsten genbrugsplads og mælkelåg fra udvalgte skoler i Favrskov Kommune.

Til plastarrangementet vil elever på plastmageruddannelsen vise, hvordan de genanvender de indsamlede låg til nye ting. Blandt andet en lille gave til deltagerne.

Arrangementet er en enestående mulighed for at komme ind i maskinrummet på plastmageruddannelsen og se, hvordan plastmagerne genanvender og forarbejder plast.

Plast og sortering

Selv om plast ofte forbindes med mikroplast i verdenshavene og plastbjerge i Asien, er der bestemt også meget godt at fortælle om plast. Det kan du høre i et foredrag om mulighederne i plastaffald.

»Foredraget handler blandt andet om, hvad plastindustrien i Danmark tager af initiativer, og hvad man kan gøre som forbruger. Vi har som uddannelse valgt at være en del af løsningen igennem oplysning og uddannelse, fremfor at være en del af problemet,« fortæller Daniel Johannes Dalsgaard, underviser på plastafdelingen på DjH.

Favrskov Forsyning vil fortælle om sorteringen i Favrskov Kommune, og om hvad forsyningen gør med det plastaffald, de indsamler i genbrugsbeholderen og på genbrugspladserne.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Del artiklen