Effektivt sundhedsvæsen: Agnete er kommet godt tilbage efter sin lammelse

Der er ind imellem sure historier om det danske sundhedsvæsen i medierne, men de gode historier er der heldigvis langt flere af, selv om de ikke bringes så tit. Sådan én har 70-årige Agnete. Den vil hun gerne fortælle og dermed nuancere billedet lidt.

Artiklens øverste billede
Agnete fremhæver også ægtefællen Jens Bramer, der både har hjulpet hende med selve træningen og har taget et ekstra nap i huset.. Både Agnete og Jens Bramer er pensionister. Jens Bramer har haft en vognmandsforretning, og hun var lastbilchauffør hos ham i 17 år, inden hun gik på pension. Tidligere har hun arbejdet som sygeplejerske, som zoneterapeut og været hjemmegående.

For tre et halvt år siden, i marts 2018, var Agnete Ring Sørensen fra Thorsø ramt af en lungebetændelse, der gik hen og blev ganske fatal. Under sygdommen havde hun kraftig hoste, og under et hosteanfald sprang en åre i hendes rygmarv. Smerterne og symptomerne mente hun selv pegede i retning af en diskusprolaps, og det samme blev hun i første omgang diagnosticeret til på sygehuset. Men det viste sig at være langt værre. Hendes krop blev tiltagende lammet, og snart kunne hun hverken mærke eller røre sin krop fra armene og nedefter.

Efter tre dage blev hun opereret, og så har den stået på genoptræning siden. Først på VCR, det vil sige Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Her var hun tilknyttet et fast team, der fulgte hende fast. Det bestod af en socialrådgiver, en sygeplejerske, en læge, en SoSu, en psykolog, en ergoterapeut og en fysioterapeut. Efter otte måneder her, kom hun hjem og fortsatte på Favrskov Kommunes genoptræningscenter i Inside i Hammel, ligeledes med et imponerende dygtigt personale.

Til kontrol på Aarhus Kommunehospital efter tre måneder turde en læge efter tre måneders træning ikke love hende andet, end at hun ville kunne rejse sig op fra sin kørestol og selv nå op i overskabene i køkkenet. I det hele taget er Agnete nået meget længere, end nogen havde turdet love hende.

Hun kan lave mad, bage, sidde ned og hænge tøj op samt andre huslige opgaver. Tit går hun en tur på flere hundrede meter på den stille landevej udenfor hendes og Jens Bramers hjem med rollatoren som støtte.

»Jeg kan endda gå ned i knæ og putte tøj i vaskemaskinen,« siger hun med et glad smil.

Hun kan ikke rose sundhedspersonalet og det offentliges tilbud nok.

»Sundhedspersonalet er fantastisk. De er søde, tålmodige, udfordrer så man bliver bedre og bedre, og giver god vejledning, når jeg har spørgsmål.«

»Også fra kommunen har jeg mødt enestående velvilje,« tilføjer hun.

Fra at have været ude af stand til at røre sig fra armene og nedefter, kan hun i dag som nævnt komme omkring ved hjælp af en rollator, udlånt af kommunen. Hun har også fået stillet en bil til rådighed, og kan selv køre ud og ordne ærinder.

Agnete på sin side har selvfølgelig også takket pænt nej tak til kommunens tilbud, når det ikke har været nødvendigt. Eksempelvis klarer hun selv sit morgentoilette uden hjælp. Selv om hun har kunnet benytte sig af et tilbud om handicapkørsel til genoptræning inden hun fik sin handicapbil, har hun også tit takket nej til dette, idet hendes mand Jens Bramer har kørt.

Her efter tre et halvt år er hun stadig under genoptræning to gange ugentligt i Inside. Den ene gang er det individuel træning og den anden gang er det holdvis. I dag har hun eksempelvis trænet i Inside ved at gå på trapper, og snart skal hun prøve deres nye løbebånd.

»Det er så fint, de finder hele tiden muligheder for mig.«

Træningen kan være ganske fornøjelig.

»Når vi træner på hold, kan vi, selv som voksne, blive grebet af de øvelser, vi får, som at gribe bolde og kaste med ærteposer. Det er øvelser, der faktisk bliver som lege.«

Det mest positive er næsten, at slutresultatet ikke er nået endnu.

»Jeg kan stadig mærke fremgang og bliver mere sikker og er ikke helt så afhængig af ting at holde ved.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen