Akvareller på biblioteket i Hadsten

Britt Engamo henter inspiration fra Nord-Norge, hvor hun er vokset op.

Artiklens øverste billede

Hadsten Bibliotek er i november og december ramme om udstilling af Britt Engamos akvareller.

Britt Engamo fortæller i en pressemeddelelse fra biblioteket, at billederne for det meste er præget af hendes baggrund fra Nord-Norge. Hun er opvokset på et mindre sted mellem fjeld og fjord, hvor hun henter inspiration til at male sine akvareller. De vilde fjelde, is gletsjere, fjorden som aldrig har den samme farve ret lang tid ad gangen, fjeldene som bliver væk i den mørke dis, det omskiftelige vejr, både når sommeren er lys og når vinteren og mørket kræver sin plads. Når solen endelig kommer igen, er der glæde og fryd over den vidunderlige lyse dag.

Britt Engamo flyttede til Danmark for 51 år siden og hun har fået det danske landskab ind under huden. I 25 år har hun tilbragt en uge hver sommer på Livø, hvor hun elsker at være og male sammen med venner. Her er fjorden, landskabet, skoven og husene også noget helt særligt.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen