Arbejde, fritid, arbejde, fritid...

Artiklens øverste billede
Lise Thorbøll Melchiorsen, sognepræst i Hadsten Storpastorat. Foto: Presse

I forbindelse med årets efterårsferie kom jeg i tanke om en journalist, der engang spurgte mig, hvordan jeg opretholdt den berømte balance mellem arbejde og fritid?

Det fik mig til at stille mig selv spørgsmålet: Mon jeg arbejder for at kunne holde fri – eller holder jeg fri for at kunne arbejde?

Umiddelbart vil jeg helst, at svaret for mit vedkomne er det første: Jeg arbejder selvfølgelig for at kunne holde fri!

Mit arbejde er vigtigt for mig, men det er jo i mellemrummet mellem at jeg møder ind og får fri, at mit egentlige liv er. Det er her jeg sætter tid af til det vigtige og det ægte; det er her tiden er min, og jeg kan bruge den, som jeg vil.

Men sådan er det bare ikke i virkeligheden. De fleste dage holder jeg fri for at lade op til at gå på arbejde igen. Der tænker jeg også ofte på mit arbejde, når jeg har fri. Og alt det, der kan synes at være det vigtige eller det ægte, bliver lidt naivt ført ind i kalenderen på en tom dag med ordene HUSK: FRI!!!

Mit arbejde er vigtigt for mig, men det er jo i mellemrummet mellem at jeg møder ind og får fri, at mit egentlige liv er. Det er her jeg sætter tid af til det vigtige og det ægte; det er her tiden er min, og jeg kan bruge den, som jeg vil.

Og sådan kunne man jo sidde og blive helt ærgerlig over sine prioriteringer. Og så alligevel. For er det ikke et skævt billede vi har af os selv, hvis vi tror, at vi kan henlægge det ægte og det vigtige til de sparsomme mellemrum vi har i vores liv, hvor vi ikke arbejder?

Sagen er jo også den, at rigtig mange af os finder stor glæde, fylde og mening i vores arbejdstimer.

Og her tænker jeg ikke kun arbejde som det at være lønansat, men også arbejde i det hele taget: Som at klare de daglige praktisk gøremål, passe sine børn eller ægtefælle – ja i det hele taget arbejdet med at få det hele til at løbe rundt.

Mon ikke vi gør os selv og hinanden mere ulykkelige og fulde af dårlig samvittighed, når vi stræber efter at have fuld kontrol, i stedet for at betragte arbejdet og fritiden som ét stort hele?

Bliver vi ikke bare splittede og trætte, hvis vi synes, at vi skal lade som om, at vi har styr på det hele? Den berømte balance mellem arbejde og fritid, mellem det sure og det søde og mellem det svære og det lette i tilværelsen er ikke altid (næsten aldrig) under vores kontrol.

Mon ikke vi kunne frigive en god portion dårlig samvittighed ved at turde acceptere dette?

Vi kan ikke hygge os på kommando, fordi det står i kalenderen, at det skal vi lige nu. Vi kan ikke måle hvorvidt vi er lykkelige eller opfyldte ved at opregne hvor mange af vores planer, der i sidste ende lykkes.

Det virkelige og det ægte ved tilværelsen har det med at vise sig i glimt på ofte uventede steder: Midt i bunken af vasketøj, ved arbejdsskrivebordet eller ved en spontan gåtur en mandag eftermiddag, hvor man egentlig ”burde” lave noget andet.

Det at arbejde – at have et virke og få tingene til at hænge sammen, er en helt fundamental del af det at være et menneske, og vi risikerer nok at blive ganske ulykkelige, hvis vi ikke kan finde en måde at hvile i det på.

Så konklusionen må blive noget lignende dette: Jeg er i stand til både at arbejde og at holde fri. Det virkelige og det ægte stikker sit hoved frem både det ene og det andet sted. Det er bare ikke altid mig selv, der bestemmer, hvornår det så sker. Og det kan der såmænd også være en stor glæde ved.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen