Morten DD: Klima, natur og verdensmål på land og til havs

Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør, er foredragsholder ved Danmarks Naturfredningsforening Favrskovs årsmøde.

Artiklens øverste billede
Morten D.D. Hansen. Foto: Benjamin Nørskov.

Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov har inviteret tv- og radiokendis Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør, til sit årsmøde med et foredrag om FNs verdensmål og naturen. Det finder sted på Hadsten Højskole tirsdag 23. november klokken 19. Der er gratis adgang.

Morten D.D. er kendt for sin aldrig svigtende begejstring som formidler af den danske natur. Som vært på DR1s ”Bidt af Naturen” og med sin medvirken i »1 døgn, 2 hold, 3 dyr« formår han at gøre vilde orkidéer, møgbiller og fugletræk nærværende for såvel unge som gamle.

FN og verdensmålene

Morten D.D. understreger, at FN’s 17 verdensmål hænger sammen. Eksempelvis er mindre sult, fattigdom og ulighed lige såvel en del af verdens positive sammenhæng som natur og klimamål.

»Verdensmålene hænger sammen, nogle er helt basale, nogle er forudsætningen for andre, og i sidste instans holder målene 14 og 15 for, der er nemlig kun ét sted, hvor vi kan hente resurser: fra naturen.«

I foredraget formidles verdensmålene stærkt underholdende, og nye og overraskende sammenhænge bliver illustreret, hele tiden med verdens truede natur og biodiversitet som omdrejningspunkt.

ab

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen