Succesfuld spansk aften i Houlbjerg

62 fesstemte borgere smagte sig igennem syv retter og dertil hørende vine.

Artiklens øverste billede

De seneste tre år har den lokale borgerforening forkælet byens borgere i den mørke november måned med lidt solskin og varme i form af eksklusive vinsmagninger og ditto gourmet mad fra Frankrig, Italien og nu i år, Spanien.

Således var 62 glade gæster samlet fra, da dørene blev slået op sidst på eftermiddagen, til borde og stole blev ryddet væk omkring midnat. Lettere berusede af både den gode stemning, livlige snakke, velsmagende vine og den overdådige syv retters buffet, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne, der slår fast, at sådanne arrangementer kun kan lade sig gøre, fordi en del ildsjæle kaster sig ud i det frivillige arbejde med både lyst og engagement – men også fordi de lokale borgere støtter op og deltager.

»Vi er heldige i Houlbjerg. Vi har netop sådanne ildsjæle. Men vi har også et godt samarbejde med Forsamlingshuset, vi har en repræsentant i Landsbyrådet, og vi er en del af landsby-klyngen Favrskov4ren,« slår arrangørerne fast, og fortsætter:

»Alle disse faktorer gør, at vi kan holde liv i byen, skabe et fællesskab og minde hinanden om, hvad et aktivt lokalsamfund kan tilbyde. Vi glæder os til næste velsmagende forkælelse – og allerede nu går snakken om, hvilket land vi skal smage på næste år. Det vil tiden vise.«


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen