Fredensgades store, fælles julelys-tænding er aflyst

30. november bliver ikke den store lysfest i Hinnerup, som det ellers har været traditionen i rigtig mange år.

Artiklens øverste billede
Foto: Ritzau/Ernst van Norde

I omegnen af tusind personer har tradition for at lægge vejen forbi Fredensgade i Hinnerup, når gadens beboere fyrer op for utallige funklende julelys i alverdens udformninger.

Det sker hvert år klokken 20.00 den 30. november. Her fyres en raket af, hvorefter julelysene tændes i fælles flok.

Håbet har indtil nu været, at det også ville ske i år, men nu melder gadens beboere ud, at den fælles, store julelys-tænding er aflyst.

Har man planlagt en tur til Fredensgade, kan man dog glæde sig over, at det kun er den fælles tænding, som er aflyst. Gaden vil blive pyntet. Det skriver en af gadens beboere Lise Preuss på Hinnerups lokale Facebook-side:

»På grund af coronasituationen har Fredensgade besluttet at aflyse lystændingen 30. november klokken 20, som ellers er blevet en fast tradition, hvor mindst tusind mennesker plejer at stå skulder ved skulder. Vi sætter lys op (kan ikke lade være), men tænder dem efterhånden som vi bliver færdige.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen