Den, der venter på noget godt, venter aldrig for længe

Artiklens øverste billede
Thit Kirkeby-Hinrup. Foto: Privat

»Det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste.«

Sådan synger vi med Ingemanns ord til jul. For forventningens glæde er nogle gange den største. I denne tid er der meget at glæde sig til. Vi glæder os over adventstidens mange hyggelige traditioner, vi glæder os til julens komme, vi glæder os over lyset der skinner i mørket. Decembers ventetid vokser i takt med, at kalenderlyset bliver mindre.

Vi glæder os i denne tid. Men selvom dagene er blevet kortere, virker det for mange børn som om, at de er blevet meget, meget lange. Det er en svær balance for både voksne og børn. For ventetid er ikke altid sjov, og vi vil så gerne det hele.

Mange af os smugstarter lidt på julen i adventstiden.

Det ville kirkens mænd i de gode gamle dage nok ikke have bifaldet. De tog det med at vente alvorligt. De mente, at man skulle lide afsavn før man rigtigt kunne opleve juleglæden. De fastede i adventstiden for at gøre sig klar til at modtage juleevangeliets budskab om Jesus’ fødsel. Men hvilket barn kan faste i en tid med chokoladejulekalender, æbleskiver og pebernødder?

Adventstiden hvor vi venter, forbereder og glæder os skal også have plads. For forventningens glæder bringer lys og liv i en kold og mørk tid. 

Sukker og familiehygge er skønt. Alligevel forsøger vi at fastholde det særlige ved julen, ved at betone ventetiden. Med julekalender, kalenderlys og adventskranse forsøder vi ventetiden, mens vi opbygger spændingen mod den store dag. Det gør vi, fordi vi som voksne trods alt har en erfaring af, at ventetiden er værdifuld. Den kristne adventstradition er måske nok gledet lidt i baggrunden, men den lever stadig.

Vi ved, at ventetiden gør noget særligt ved os. Når man venter på noget godt, så er det rart at vente, man kan godt blive utålmodig, men man venter alligevel aldrig for længe. Vi ved, at ventetiden er det halve af festen. Derfor begynder julen ikke den 1. december. Adventstiden hvor vi venter, forbereder og glæder os skal også have plads. For forventningens glæder bringer lys og liv i en kold og mørk tid.

Nogle gange bliver det man har ventet på og glædet sig til helt anderledes, end man har håbet. Men det gør ikke forventningens glæde mindre. Midt i forventningens glæde bliver der plads til at mærke, at julen er lige det, vi har håbet på og længtes efter og ventet på.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen