Tak, fordi du gav mig arbejde

Artiklens øverste billede
Kjeld B. Nielsen. Foto: Presse

I de varme lande har jeg ofte oplevet, at daglejerne i forbindelse med udbetaling af deres løn kvitterede med et ”Tak, fordi du gav mig arbejde!”.

Jeg har altid følt det lidt flovt. Man betaler, hvad der svarer til 30-40 kr., for otte timers hårdt fysisk arbejde i bagende varme. Og så får man tak!

Jeg har tit tænkt på, at takken opfylder bønnen i Fadervor ”Giv os i dag vor daglige brød!” For sådan er virkeligheden for mange, der er fattige: En dagløn er lig med dagligt brød. Ingen arbejde, ingen aftensmad.

Man føler sig lidt flov af to grunde.

For det første betyder de 30-40 kr., der kunne være brugt på øl til aftensmaden, forsørgelse af en hel familie i en hel dag. Man agerer Guds vilje for en stund, uden at det koster ret meget. Det er i sig selv pinligt. Og det minder os om, at den økonomiske ulighed stadig er alt for stor mellem nord og syd.

For det andet, så tænker man over, i hvilket lys man ser sit eget arbejde. For de fleste af os, skal arbejdet ikke bare være godt lønnet. Arbejdet skal også være spændende og personligt udviklende – og så skal det helst ikke gå for meget ud over familielivet - og da slet ikke ud over helbredet.

Da jeg i slutningen af oktober måned anmodede biskoppen af afsked, da gjorde jeg det med hilsenen ”Tak for 23 års arbejde!”.

Jeg gjorde det i erkendelsen af, at det er et privilegium at have arbejde. Det er en ekstra glæde at have et interessant og livgivende arbejde og at blive anerkendt. Og det er en ære, at få betroet et ansvar.

At være kristen, det at have livssyn, der placerer verdens centrum og mening uden for dig selv og som gir dig frihed og mod til at leve.

Det er svært at være præst uden også at være kristen.

Men at være kristen, det er ikke et arbejde. Det er det derimod at være præst.

I vores del af kirken, der taler vi om præstens arbejde som et ”embede” eller et ”kald”. Men det betyder det samme. Der er forskel på præsten som præst, og på præsten som person.

At få arbejde som præst – at have et embede – er en kæmpe stor gave.

Det er en befrielse at få lov til at besøge en sørgende eller stå få en begravelse, som præst og ikke som Kjeld Nielsen. Essensen i det, som jeg siger og gør, det er ikke noget, som jeg selv finder på. Det er noget, som jeg siger og gør, forbi jeg arbejder som præst.

Og det klinger mindre hult, når man vier eller døber, ikke blot som et flinkt og oplyst menneske, men først og fremmest som bærer af et embede.

Eller sagt på en anden måde: Når man først har fået kjolen på og bruger ritualbogen og alterbogen, så går det aldrig helt galt.

Derfor: Tak for arbejde – og tak for lån af kjolen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen