Kvindeportrætter i Lading
Ulla Viborg og Peter Hayes er maj måneds kunstnere på Galleri Udsigten i Lading.

Ulla Viborg fra Ebeltoft og Peter Hayes fra Sydengland er fra 7. maj til 5. juni månedens kunstnere på Galleri Udsigten i Lading.
Kvindeportrætter er de malerier, Ulla Viborg har valgt at udstille på galleriet. Ulla Viborg er uddannet på Randers Kunstskole og har løbende fulgt andre kurser.
Hun har udstillet sine malerier på gallerier, i firmaer primært i Danmark, men et par gallerier i Frankrig har også haft bud efter Ullas kunstværker.
Den anden kunstner er Peter Hayes , der har studeret Grafisk Design of Art i Blackpool. Han flyttede til London og blev ansat på en stor malersal, som producerede dekorationer til teatre i London.
Siden flyttede han til Danmark, hvor han blev ansat som teatermaler på Det Kongelige Teater, men han har også lavet spændende opgaver for blandt andet Den Jyske Opera og for Moesgaard Museum. På udstillingen kan man se Peter Hayes’ flotte akvareller fra Brabrand sø og Engsøen.
Foruden de to kunstnere udstiller 22 andre kunstnere på galleri Udsigten.
Fri entré
Åbningstider: Lørdage og søndage kl. 13-17.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d