Forestilling til flere millioner kroner indtager skov i Røgen

Et temmelig anderledes teater-stykke bliver i denne tid skabt i Røgen. I forestillingen Twisted Forest er publikum en aktiv del af stykket.

Artiklens øverste billede
I stykket Twisted Forest kommer man helt tæt på Røgen Præstegårdsskov, forklarer Mette Aakjær, som er kunstnerisk leder, performer og konceptudvikler i Wunderland. Foto: CSJ

Twisted Forest er navnet på den forestilling, som netop nu kommer til live i Røgen Forsamlingshus og Røgen Præstegårdsskov. Der er tale om et 2,9 millioner kroner stort setup med 26 forskellige involverede kunstnere fra Danmark, Finland, Island, Italien, Brasilien og Spanien.

Der er langt fra tale om et traditionelt teaterstykke, hvor man passivt er beskuer. Tværtimod er hele konceptet bag Twisted Forest, at publikum er med i stykket.

Teatret bag hedder Wunderland - det var samme kreative kræfter, som i 2019 stod bag Spådommen om Høj Stene, der trak 2.800 gæster.

Wunderland kalder selv Twisted Forest for et live interaction game.

Iklædt en vandtæt dragt og hovedtelefoner bliver man i en lille gruppe, og indimellem alene, ledt igennem oplevelsen – igennem krat, over træstubbe, ned ad skrænter, helt tæt på bark og græs.

På overfladen er det en almindelig skov, men man støder på væsener, objekter og oplevelser, og man bliver inviteret til at gøre ting undervejs.

Wunderland skriver selv:

»Twisted Forest og dens beboere vil dig noget, ser dit potentiale. Du trænes til at slibe uprøvede sanser, styre dine organer og dit skelet med det mål at hæve din forestillingsevne til et nyt niveau.«

Mette Aakjær, som er kunstnerisk leder, performer og konceptudvikleren, tilføjer:

»Det er en helt anderledes oplevelse, når man har hele kroppen og alle sanserne med. Jeg kan godt love, at det ikke bliver kedeligt.«

I stykket Twisted Forest kommer man helt tæt på Røgen Præstegårdsskov, forklarer Mette Aakjær, som er kunstnerisk leder, performer og konceptudvikler i Wunderland. Foto: CSJ

Magisk og gådefuld ramme

I jagten på bedre at forstå, hvad stykket handler om, lyder spørgsmålene blandt andet:

Er der nogen overordnet historie, man er en del af?

»Nej, der er ikke en egentlig historie, men temaet er forestillingsevnen. Vi har den her sindssyge evne til at forestille os noget, som ikke eksistere. Det undersøger vi gennem en meget kropslig og legende tilgang,« siger Mette Aakjær.

Skal man tænke, at det er lidt rollespils-agtigt?

»Man skal ikke tænke rollespil, for man har ikke nogen rolle. Man skal i stedet tænke det som en oplevelse i en ramme, som er lidt magisk og gådefuld,« siger konceptudvikleren, som meget gerne vil fange dem, som ikke normalt ser teater:

»Jeg vil rigtig gerne have fat i de personer, som tænker: Teater er ikke noget for mig. For det er det altså i den her form,«

Målgruppen er i øvrigt 15-25-årige, men det er interessant for alle over 15 år. Man skal bare være fuldt rørig, da terrænet ikke er for gangbesværede.

Gratis testforestillinger

Idéen til Twisted Forest opstod helt tilbage i 2015, og siden da er tiden gået med masser af research og fondssøgning. De seneste to år er der arbejdet intensivt på stykket.

Wunderland har base i Røgen Forsamlingshus, og selve stykket foregår i Røgen Præstegårdsskov ganske tæt herved.

»Det er helt forrygende, at vi kan være i forsamlingshuset, og vi er blevet taget virkelig godt i mod her i Røgen. Folk har tilbudt os, at vi kan bruge både deres haver, huse og cykler. Så det er rigtig dejligt,« siger Mette Aakjær, som havde blik for Favrskov Kommune efter tiden i Vejerslev med Høj Stene-forestillingen:

»Dengang havde vi et godt samarbejde med kommunen og de lokale i Vejerslev.«

Det er i Røgen, Twisted Forest bliver skabt. Næste år drager forestillingen så til Samsø, Gotland og Island.

Lige nu er hele konceptet klart, men de mange forskellige involverede kunstnere samskaber oplevelsen. Ligesom en masse testpublikummer giver deres besyv med – det er nødvendigt, fordi stykket er så inddragende.

»Vi vil sindssygt gerne have testpublikummer. Man skal være klar på, at vi slet ikke er færdige, men det er stadig en oplevelse.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.