Sprællevende næsehorn løs i Hammel – næsten i hvert fald
Gadekunstner har forvandlet arealet foran Kulturhuset InSide til et 3D-maleri.
Lige så snart man rammer den rigtige placering ved Kulturhuset InSide i Hammel, bliver jorden levende foran ens øjne – eller næsten i hvert fald. Et besynderligt næsehorn springer således op gennem jorden. Dets horn er en banan, og påspændt ryggen har det en pude.
Det indbyder til, at beskueren bliver en del af værket – man kan ”balancere” på bananen eller tage en ridetur på puden. Det ser alt sammen meget ægte ud, specielt gennem mobiltelefonens kamera.
Det er den hollandske gadekunstner Remko van Schaik, der har været i gang med maling og pensel i uge 26 for at skabe et 3D-værk indenfor genren Trompe l’oeil. Her er målet at gøre det umuligt for øjet at skelne mellem et malet og et virkeligt objekt.
I alle Remko van Schaiks malerier kan publikum blive en del af værket, som nævnt ovenfor.
»Jeg plejer at sige, at jeg laver malerierne 90 procent færdige – de sidste 10 procent er dig selv,« fortæller Remko van Schaik.
Udfordret af regn
Kunstneren havde sat fire dage af til værket. Gudskelov sætter han altid ekstra tid af, for første dag stod det ned i stænger fra morgen til aften.
Med 12 års erfaring indenfor genren lykkedes det heldigvis Remko at færdiggøre næsehornet til den planlagte fernisering torsdag.
Her kunne alle og enhver besigtige værket akkompagneret af musik, taler samt lidt vådt og tørt. Børnene kunne desuden forsøge at gøre Remko van Schaik kunsten efter med masser af gadekridt.
En skør idé
Remko van Schaik har netop deltaget i en stor street art-festival i Brande. Derfra gik turen altså til Hammel. Den hollandske kunstner har lavet værker i nærmest hele verden: Europa, Asien, USA og Mellemøsten.
Hver gang disker han op med et nyt design. Som regel er der ingen dybere mening med motiverne.
»For det er der alligevel ingen, som forstår,« siger gadekunstneren og fortsætter:
»Det her næsehorn er da også bare en skør idé. Stedet her indbyder til, at det skal være nemt at forstå og børnevenligt.«
Han forklarer, at den meget grove overflade på stenene foran kulturhuset har været lidt en udfordring. Han har måttet droppe nogle detaljer, som ikke ville fungere herpå.
Han synes dog også, at stenene bidrager med noget godt til værket. Det driller øjnene endnu mere, at man kan se 3D-motivet, men samtidig kan se omridset af stenene.
Han forventer, at maleriet kan ses tydeligt i et par måneder frem, hvorefter det vil blive svagere.