Donation til ukrainske børn i Favrskov
De 4.000 kroner fra Hadsten Inner Wheel skal gå til udflugter, teater og indkøb til kreative sysler i Café Ukraine.
Repræsentanter fra Hadsten Inner Wheel besøgte onsdag 29. juni Café Snakbar i Hadsten sammen med Margit S. Larsen fra Røde Kors for at overrække en donation på 4.000 kroner til ukrainske børn i Favrskov.
I foråret satte Hadsten Inner Wheel en intern indsamling i værk med fokus på, at det indsamlede beløb skulle komme ukrainske børn i Favrskov til gode.
Margit S. Larsen fortalte ved overrækkelsen, at donationen vil blive brugt i Hammel og Hadsten. Der er planer om en tur til Tungelundbadet og Voldbybadet, og derudover besøg af et børneteater samt indkøb af materialer til kreative aktiviteter, når herboende ukrainere mødes i Café Ukraine – et Røde Kors-initiativ som findes både i Hadsten og Hammel.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d
gs