Allan Sunds Gasolin-samling sælges på auktion

Omkring 2.000 Gasolin-ting sælges på auktion

Artiklens øverste billede

Allan B. Sund fra Hadsten havde en kæmpe passion for Gasolin og opbyggede gennem sit liv en enorm samling af Gasolin- og Kim Larsen-effekter, som nu bliver sat til salg og sælges på auktion i foråret 2019.

Den private samling indeholder instrumenter, blandt andet den første Gasolin-trommeslager Bjørn Uglebjergs trommesæt, og en lang række guld-, sølv- og platinplader, som Gasolin og Kim Larsen modtog gennem karrieren. Merchandise fra 70'erne, koncertbilletter, autografer og fotosamlinger med usete billeder, promotion-materiale og meget mere. Der er også samlerting fra Kim Larsens og de andres solokarrierer og plader, der er produceret af Franz Beckerlee.

Verdens største Gasolin samling

"Det er så sindssygt og fortæller bare om, hvor detaljeret samlingen er. Den bærer præg af stor grundighed og minutiøsitet. Der er også plader fra Australien og plader med japansk tekst på. Det vil måske overraske mange, men Gasolin blev også udgivet i Japan," fortæller Henrik Knudsen, som selv er Elvis-samler og manden bag Elvis-museet Memphis Mansion i Randers.

"Det er en gigasamling. Jeg tror, det er verdens største Gasolin samling - der findes også samlere i blandt andet Sverige og Norge, hvor Gasolin også var store," tilføjer Henrik Knudsen.

Han kendte Allan B. Sund, som døde i 2015 og efterlod den enorme Gasolin samling.

Skal vises frem

"Han efterlod sig kone og to børn, der ikke har samme interesse for Gasolin som Allan. Familien har taget nogle ting ud af samlingen, der er specielle for dem, men ellers er det deres ønske, at samlingen skal ud og have liv et andet sted og vises frem. Tingene har stået opmagasineret i kasser i nogle år i et rum bygget til formålet, og familien vil gerne bruge rummet til noget andet," fortæller Henrik Knudsen.

"Allan fik et kassettebånd med Gasolin til sin konfirmation, og derfra begyndte han stille og roligt at samle i 35 år. Det er ingen hemmelighed, at han var velhavende og ikke havde økonomiske begrænsninger. Folk kendte godt Allan Sund og vidste, han var villig til at give en god pris."

Én køber?

De i alt omkring 2.000 Gasolin-ting bliver solgt 13. marts 2019 på en auktion på Værket i Randers. Ønsketænkningen er, at samlingen bliver solgt samlet til én køber, der vil udstille de mange ting eller måske åbne et Gasolin-museum.

"Det er slet ikke udelukket, at samlingen bliver solgt samlet. Det har vi fået henvendelser på, og der er i det hele taget stor interesse for samlingen. Vi har fået mange henvendelser, også internationalt fra England og USA," fortæller Henrik Knudsen.

"Der er en kæmpe bevågenhed for Gasolin og Kim Larsen lige nu, men vi har ikke spekuleret i Kim Larsens død. Vi bookede Værket for to måneder siden, længe før Kim Larsens død."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.