Tove Ditlevsen set med nye øjne
Med udgangspunkt i sin nye biografi holder forfatter Jens Andersen foredrag om Tove Ditlevsen.
Tirsdag den 7. februar fortæller den prisvindende og anerkendte biografi-forfatter Jens Andersen om Tove Ditlevsen i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Tove Ditlevsen har de seneste år fået en ny storhedstid med international succes, og hendes litteratur var da også på mange måder forud for sin tid. Hun brugte sit eget liv – psykisk sygdom, misbrug og nederlag – nådesløst i sin litteratur. Og samtidig var hun en stor humorist, der brugte ironi og sarkasme som et våben i et forfatterskab, der var rigere og mere vidt forgrenet end de fleste aner.
Med udgangspunkt i sine nye, anmelderroste bog ”Ditlevsen” tager Jens Andersen tilhørerne med ud i både kendte og ukendte dele af Tove Ditlevsens kunst. Med en række nye kilder – private breve, manuskripter, glemte digte og selvbiografiske avisskriverier – tegner han på halvanden time det hidtil mest nuancerede portræt af én af de største i dansk litteratur.
Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem LOF-Midtjylland og Hadsten Bibliotek. Foredraget starter klokken 19, og billetter kan købes på dit lokale bibliotek i Favrskov eller via favrskovbib.dk
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d
sra