Rutinerede og entusiastiske jazzveteraner giver koncert i Sløjfen
Lørdag 25. februar er der igen glad og swingende frokostjazz i Café Sløjfen. Denne lørdag er det East Harbour Jazz band, der står for musikken.
Bandet består af rutinerede og entusiastiske jazzveteraner fra Nordjylland. De spiller en glad swingende jazzmusik, hvis rødder i New Orleans- og Dixieland jazzen altid er tydelige.
Medlemmerne, som har hver deres musikalske baggrund, fandt sammen i 2007 og spiller glad, New Orleans inspireret jazz og dertil gode gamle danske travere til at synge med på i bedste Papa Bue stil.
Som altid går musikken i gang kl. 12, og der spilles tre sæt á 45. minutter.
Billet kan købes via hadstenkulturhus.dk eller på dit lokale bibliotek i Favrskov.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d
gs