Mormor på mandejagt fortæller
På årets første forårsdag, den 1. marts, får Kirkecaféen i Tinghuset i Hammel kl. 10 besøg af Karen Yde Frøkjær, der vil holde oplæg om livet og kærligheden under overskriften: Hvad skete der lige?
Karen er kendt som deltager i DR programmet ’Mormor på mandejagt’ og for efterfølgende interview i Aften showet. Karen er mor til tre og mormor til seks. Hun har arbejdet som blandt andet lægesekretær og psykoterapeut. Født i Thy, har boet i Texas i en årrække, og er nu vendt hjem til Danmark. Formiddagen vil give stof til eftertanke og undren over livet og kærligheden, og måske besvare spørgsmålet, hvad fik Karen Frøkjær til at sige ja til at være med i programserien?
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d
gs